Hvordan startede samarbejdet med ECCO?
Jeg deltog i At.Kollektive-projektet først, så det er sådan, jeg startede samarbejdet med ECCO. Gennem At.Kollektive lærte jeg fabrikken, producenterne og værktøjerne at kende, men noget vigtigt var også, at jeg mødte Panos [Mytaros, CEO], som jeg virkelig nød at arbejde sammen med. Han er altid fuld af inspiration og meget kreativ. Og der er en følelse af ligeværdighed hos ECCO, som jeg beundrer. Derfor skete det hele på en meget organisk måde.

Hvad gav dig lyst til at arbejde sammen med dem?
Det var en anden type virksomhed, end dem jeg har arbejdet sammen med indtil nu. Men jeg fik en rundtur på virksomhedens museum og blev overrasket – overrasket over innovationen, ansvarligheden, bevidstheden, og at de virkelig ved, hvad de laver . Det var lige præcis den slags miljø, jeg ledte efter, og som jeg ville arbejde med. De kan tage risici, fordi de har denne tillid, bevidsthed og viden. Jeg kan huske, at Panos sagde: ‘Der er ikke noget at risikere!’. Man skal faktisk bare kaste sig ud i det ! Hvis de kunne lide det, tog de det. Hvis ikke, gjorde de ikke. Der er noget meget ærligt over det.

Hvorfor ville du arbejde sammen med dem igen?
Hele virksomheden er meget imponerende. Der er noget helt særligt, utroligt autentisk, utroligt ægte ved ECCO. De er ærlige og direkte. Det er faktisk lidt sjovt, for det er ikke helt en modevirksomhed, men når det kommer til livsstil, er de spot on. Jeg er meget imponeret over, hvordan det hele fungerer. Bæredygtigheden, ledelsen, innovationer – tekniske innovationer, men også hvordan de hele tiden er på udkig efter nye designere, nye samarbejdsmuligheder og unge mennesker. Dette beviser efter min mening, hvor åbne, moderne og autentiske ECCO er. Det sker lige nu, det er nærværende og det er ægte.

Hvad er noget af det, der har overrasket dig mest gennem dit samarbejde med ECCO?
Det var et brand, jeg ikke rigtigt kendte, så alt har været overraskende for mig. Det er sådan et stort brand, men der er en ro over det, som jeg rigtig godt kan lide, og som jeg tror kommer fra selvsikkerhed. De ved, hvem de er og hvad de laver. Og de har kontrol over, hvordan de gør det. Sådan en adfærd finder man normalt ikke inden for denne branche.

Hvad tror du, du kan tilføre brandet?
Det drejer sig ikke om at kæde mit navn sammen med ECCO, men om at gøre noget godt for ECCO. Jeg laver ting, jeg tror at jeg vil kunne lide. Hvis jeg måske følte, noget manglede. Men det vigtigste er, at det når ud til ECCO's målgruppe. Det er ikke kreative anvisninger, men et samarbejde. Jeg er glad for at hjælpe og være en del af holdet! De har viden og ved hvad de gør. De har ikke brug for, at folk fortæller dem, hvad de skal gøre. Men de er villige til at få et nyt synspunkt.

Hvad var udgangspunktet for din første kollektion?
Den første idé var at arbejde inden for en ramme af det, der allerede fandtes. Hvad vi ikke ville have var en designer, der kom ind og ændrede det hele. Det er det modsatte af, hvad vi ville. For mig var det derfor vigtigt at kunne arbejde med det, der allerede var tilgængeligt. Det gælder om at fremhæve, hvad der allerede findes, ud fra et andet synspunkt.

Hvordan var designprocessen?
At arbejde sammen med Niki Taestensen [ECCO's designchef] har gjort det meget nemt. Jeg følte mig tryg ved at komme med forslag. Vi har det rigtigt godt sammen. Han er en handlingens mand! Niki var god til at hjælpe mig med at fokusere. Efter at have lært alle ECCO-teknikkerne at kende var det sjovt for mig at arbejde med de mere sportsbetonede, tekniske egenskaber, som for eksempel Biom-sålerne. Det er helt utroligt.

Hvor fik du idéen til valmuefarverne fra?
Garveriet hos ECCO er helt utroligt og kan fremstille meget klare farver med det her utrolig bløde læder. Det bliver jeg altid tiltrukket af. . I min seneste At.Kollektive-kollektion valgte jeg en masse neonfarver. Den sportslige og tekniske indflydelse er altid vigtig for mig, men nu i endnu højere grad. Det handler om at forene det sportslige og urbane. Disse nuancer kommer altså fra denne farveverden, som normalt ses på polyester eller jersey – tekniske stoffer – men som nu kan anvendes på meget økologisk læder.

Hvilke stiltyper var de mest teknisk krævende at få styr på?
Det sværeste med sko er at få alt til at passe sammen, men 90% af arbejdet lå bag os. Det vi gjorde, var at tilpasse. Det ser rigtig enkelt ud at placere lædergummiet op ad siderne – hvilket er svært at gøre ordentligt.

Hvordan ville du beskrive din personlige stil?
Jeg ville ønske, jeg havde en bestemt stiltype, men jeg er den helt modsatte af det. Jeg er en udfordrende person, og det er sådan jeg er! For mig er sko et af de mest alsidige elementer, en kvinde kan have i sin garderobe. Jeg har altid – altid – været vild med sko. Når jeg klæder mig på, starter jeg nogle gange med skoene og finder ud af resten bagefter. Det vigtige er, hvordan du har det og hvordan du bærer dig selv.