Hurtig levering og nem returnering
Hvordan startede samarbejdet med ECCO?
Jeg deltog i At.Kollektive-projektet først, så det er sådan, jeg startede samarbejdet med ECCO. Gennem At.Kollektive lærte jeg fabrikken, producenterne og værktøjerne at kende, men noget vigtigt var også, at jeg mødte Panos [Mytaros, CEO], som jeg virkelig nød at arbejde sammen med. Han er altid fuld af inspiration og meget kreativ. Og der er en følelse af ligeværdighed hos ECCO, som jeg beundrer. Derfor skete det hele på en meget organisk måde.
Hvad gav dig lyst til at arbejde sammen med dem?
Det var en anden type virksomhed, end dem jeg har arbejdet sammen med indtil nu. Men jeg fik en rundtur på virksomhedens museum og blev overrasket – overrasket over innovationen, ansvarligheden, bevidstheden, og at de virkelig ved, hvad de laver . Det var lige præcis den slags miljø, jeg ledte efter, og som jeg ville arbejde med. De kan tage risici, fordi de har denne tillid, bevidsthed og viden. Jeg kan huske, at Panos sagde: ‘Der er ikke noget at risikere!’. Man skal faktisk bare kaste sig ud i det ! Hvis de kunne lide det, tog de det. Hvis ikke, gjorde de ikke. Der er noget meget ærligt over det.
Hvorfor ville du arbejde sammen med dem igen?
Hele virksomheden er meget imponerende. Der er noget helt særligt, utroligt autentisk, utroligt ægte ved ECCO. De er ærlige og direkte. Det er faktisk lidt sjovt, for det er ikke helt en modevirksomhed, men når det kommer til livsstil, er de spot on. Jeg er meget imponeret over, hvordan det hele fungerer. Bæredygtigheden, ledelsen, innovationer – tekniske innovationer, men også hvordan de hele tiden er på udkig efter nye designere, nye samarbejdsmuligheder og unge mennesker. Dette beviser efter min mening, hvor åbne, moderne og autentiske ECCO er. Det sker lige nu, det er nærværende og det er ægte.
Hvad er noget af det, der har overrasket dig mest gennem dit samarbejde med ECCO?
Det var et brand, jeg ikke rigtigt kendte, så alt har været overraskende for mig. Det er sådan et stort brand, men der er en ro over det, som jeg rigtig godt kan lide, og som jeg tror kommer fra selvsikkerhed. De ved, hvem de er og hvad de laver. Og de har kontrol over, hvordan de gør det. Sådan en adfærd finder man normalt ikke inden for denne branche.
Hvad tror du, du kan tilføre brandet?
Det drejer sig ikke om at kæde mit navn sammen med ECCO, men om at gøre noget godt for ECCO. Jeg laver ting, jeg tror at jeg vil kunne lide. Hvis jeg måske følte, noget manglede. Men det vigtigste er, at det når ud til ECCO's målgruppe. Det er ikke kreative anvisninger, men et samarbejde. Jeg er glad for at hjælpe og være en del af holdet! De har viden og ved hvad de gør. De har ikke brug for, at folk fortæller dem, hvad de skal gøre. Men de er villige til at få et nyt synspunkt.


“For mig er sko et af de mest alsidige elementer, en kvinde kan have i sin garderobe. Jeg har altid – altid – været vild med sko.”
Natacha Ramsay-Levi
Hvad var udgangspunktet for din første kollektion?
Den første idé var at arbejde inden for en ramme af det, der allerede fandtes. Hvad vi ikke ville have var en designer, der kom ind og ændrede det hele. Det er det modsatte af, hvad vi ville. For mig var det derfor vigtigt at kunne arbejde med det, der allerede var tilgængeligt. Det gælder om at fremhæve, hvad der allerede findes, ud fra et andet synspunkt.
Hvordan var designprocessen?
At arbejde sammen med Niki Taestensen [ECCO's designchef] har gjort det meget nemt. Jeg følte mig tryg ved at komme med forslag. Vi har det rigtigt godt sammen. Han er en handlingens mand! Niki var god til at hjælpe mig med at fokusere. Efter at have lært alle ECCO-teknikkerne at kende var det sjovt for mig at arbejde med de mere sportsbetonede, tekniske egenskaber, som for eksempel Biom-sålerne. Det er helt utroligt.
Hvor fik du idéen til valmuefarverne fra?
Garveriet hos ECCO er helt utroligt og kan fremstille meget klare farver med det her utrolig bløde læder. Det bliver jeg altid tiltrukket af. . I min seneste At.Kollektive-kollektion valgte jeg en masse neonfarver. Den sportslige og tekniske indflydelse er altid vigtig for mig, men nu i endnu højere grad. Det handler om at forene det sportslige og urbane. Disse nuancer kommer altså fra denne farveverden, som normalt ses på polyester eller jersey – tekniske stoffer – men som nu kan anvendes på meget økologisk læder.
Hvilke stiltyper var de mest teknisk krævende at få styr på?
Det sværeste med sko er at få alt til at passe sammen, men 90% af arbejdet lå bag os. Det vi gjorde, var at tilpasse. Det ser rigtig enkelt ud at placere lædergummiet op ad siderne – hvilket er svært at gøre ordentligt.
Hvordan ville du beskrive din personlige stil?
Jeg ville ønske, jeg havde en bestemt stiltype, men jeg er den helt modsatte af det. Jeg er en udfordrende person, og det er sådan jeg er! For mig er sko et af de mest alsidige elementer, en kvinde kan have i sin garderobe. Jeg har altid – altid – været vild med sko. Når jeg klæder mig på, starter jeg nogle gange med skoene og finder ud af resten bagefter. Det vigtige er, hvordan du har det og hvordan du bærer dig selv.
Bliver du stadig begejstret over at se dine designs i det fri?
Ja, virkelig meget! Jeg ser stadig en masse af det, jeg lavede hos Chloé. Det er rigtigt sjovt. En af mine venner har lige fået sin bestilling af anden sæson af At.Kollektive og bliver ved med at sende mig billeder!
Den nye ECCO kampagne er en hyldest til den moderne familie. Hvad betyder det begreb for dig?
For det første resonerer det fuldstændigt med oprigtighed. Det er mega oprigtigt. Når man taler med Panos eller hvem det end er, kender de normalt alle – hvilken chauffør der henter dig, og hvilken designer der arbejder på hvad.
For mig er moderne familie... ens venner. Det er det fællesskab, man arbejder sammen med. Jeg tror, vi alle har mange familier. Personligt har jeg forskellige valgte familier. Jeg ville ikke kunne vælge mellem min personlige familie og min vennefamilie og min arbejdsfamilie. Jeg tror, man har brug for at skabe en balance mellem dem alle. De er vores vinduer til verden, steder med tillid og selvsikkerhed.
Hvad er du mest stolt af i kollektionen?
At ECCO er stolt af den. Jeg kom fordi jeg mente, at vi kunne udrette noget sammen.
Kan du give os et fingerpeg om, hvad vi kan forvente som det næste af din ECCO kollektion?
Vi var ret hurtige om at lave denne – seks måneder. Lige nu er vi i gang med at afslutte den næste, som bliver lanceret i februar 2024. Hvad jeg kan fortælle dig er, at i den næste har vi en masse! Den bliver ved med at vokse. Og fordi det er sommer, kommer der sandaler. Derfra vil vi begynde at tænke mere langsigtet, og vi begynder derfor at udvikle nogle nye såler og sådan noget.
Hvad er det vigtigste, du har lært gennem dit arbejde på denne kollektion?
Det hele har ærligt talt været nyt for mig. Jeg har aldrig før udført fjernarbejde. Jeg har aldrig før arbejdet sammen med en virksomhed, der kun producerer sko. Men jeg tror at jeg også er ved at lære, at jeg kan blive overrasket. Jeg giver altid Niki en masse ting, en masse muligheder, og han giver mig den rene skære sandhed om hvad vi kan foretage os. Jeg stoler på det, og jeg har ikke rigtigt brug for at presse på. Det er altid meget frit. Jeg fik oplevelsen af at kunne arbejde med tillid, selvsikkerhed og glæde.