Gratis levering og nem returnering
🤝 Bliv medlem af ECCO Club og få belønninger & rabatter
Gratis levering og nem returnering
Den visionære designer Natacha Ramsay-Levi samarbejder med ECCO for at skabe fodtøj med naturlige bevægelser til AW23.
Hvordan startede dit samarbejde med ECCO? Jeg deltog i At.Kollektive-projektet først, så det er sådan, jeg startede samarbejdet med ECCO. Gennem At.Kollektive lærte jeg fabrikken, producenterne og værktøjerne at kende, men noget vigtigt var også, at jeg mødte Panos [Mytaros, CEO], som jeg virkelig nød at arbejde sammen med. Han er altid fuld af inspiration og meget kreativ. Og der er en følelse af ligeværdighed hos ECCO, som jeg beundrer. Så det hele gik op på en meget naturlig måde.
Hvad gav dig lyst til at arbejde sammen med dem? Det var en anden type virksomhed, end dem jeg har arbejdet sammen med indtil nu. Men jeg gik rundt på virksomhedens museum og blev virkelig fascineret af deres innovation, ansvarlighed og bevidsthed – man fornemmer tydeligt, at de ved, hvad de laver. Det var lige præcis den slags miljø, jeg ledte efter, og som jeg ville arbejde med. Fordi de har tillid, bevidsthed og viden, kan de tage chancer og satse på nyt. Panos sagde faktisk: "Det er ikke et sats!" Man skal bare prøve det! Hvis de kunne lide det, tog de det. Hvis ikke, lod de det være. Det er en virkelig ærlig tilgang.
Hvorfor ville du arbejde sammen med dem igen? Hele virksomheden er meget imponerende. Der er noget særligt, virkelig autentisk og ægte over ECCO. De er ærlige og direkte. På en måde er det sjovt, fordi det ikke udelukkende er en modevirksomhed. Det er en særlig livsstil. Jeg er virkelig imponeret over, hvordan alt hænger sammen – fra bæredygtighed og ledelse til teknologiske innovationer og deres konstante søgen efter nye designere, samarbejder og unge talenter. For mig er det et bevis på, hvor åbne, moderne og autentiske ECCO er. De er her. De er til stede. De er ægte.
Hvad har overrasket dig mest ved ECCO? Det var et brand, jeg ikke rigtigt kendte, så alt har været overraskende for mig. Det er et kæmpe brand, men jeg beundrer, at det ikke er højtråbende. Det tyder på selvsikkerhed. De ved, hvem de er, og hvad de laver. Og de har kontrol over, hvordan de gør det. Det er en usædvanlig adfærd i modeindustrien.
Hvad kan du bidrage med til brandet? Det handler ikke om, hvilket præg jeg sætter på ECCO. Det handler om, hvad der gavner ECCO. Jeg skaber ting, som jeg tror, jeg vil kunne lide. Ting, jeg mener, der mangler. Men det vigtigste er, at ECCO's kunder værdsætter det. Det handler ikke om en kreativ overhaling, men et samarbejde. Jeg er glad for at hjælpe og være en del af holdet! De har viden, de ved, hvad de laver. De har ikke brug for, at andre tager styringen. Men de er åbne for nye perspektiver.
"For mig er sko noget af det mest alsidige i en kvindes garderobe. Jeg har altid holdt meget af sko."
Natacha Ramsay-Levi
Hvad var udgangspunktet for din første kollektion? Den første idé var at arbejde inden for en ramme af det, der allerede fandtes. Vi ønskede ikke en designer, der kom ind og ændrede det hele. Det er det modsatte af, hvad vi ville. For mig var det derfor vigtigt at kunne arbejde med det, der allerede var tilgængeligt. Det handler om at se på eksisterende ting med nye øjne.
Hvordan var designprocessen? Det var en nem proces takket være samarbejdet med Niki Tæstensen [ECCO's designchef]. Jeg kunne trygt komme med forslag. Vi har det rigtigt godt sammen. Han har fuld fart fremad! Niki har hjulpet mig med at fokusere. Efter at have lært alle ECCO-teknikkerne at kende var det sjovt for mig at arbejde med de mere sportsbetonede, tekniske egenskaber som for eksempel Biom-sålerne. Det er helt utroligt.
Hvorfra kom idéen til de friske farver? ECCO har fantastiske garverier, der kan skabe stærke farve med deres utrolig bløde læder. Det har altid fascineret mig. I min seneste At.Kollektive-kollektion lavede jeg en del neonfarver. Sportens og teknikkens påvirkning har altid været vigtig for mig, men endnu mere nu. Det handler om at forene det sportslige med det urbane. Så disse nuancer kom fra en verden, hvor farverne ofte ses på polyester eller jerseystof – tekniske stoftyper – men nu kan de påføres økologisk læder.
Hvilke modeller var de mest teknisk udfordrende? Det sværeste med sko er at få det hele til at gå op, men 90 % af arbejdet var allerede gjort. Det vi gjorde, var at tilpasse. Vi har sammensat læderet og gummiet på siderne på en meget stilren måde – det var meget svært at ramme rigtigt.
Hvordan vil du beskrive din egen stil? Gid jeg kunne sige, at jeg havde en bestemt smag, men sådan er det slet ikke. Jeg er en udfordrende person, og sådan er det bare! For mig er sko noget af det mest alsidige i en kvindes garderobe. Jeg har altid elsket sko. Når jeg klæder mig på, starter jeg nogle gange med skoene, og så tilpasser jeg resten derefter. Det handler om, hvordan du har det – og hvordan du bærer dig selv.
Bliver du stadig begejstret over at se dine design ude i verden? Ja, meget! Jeg ser stadig mange af mine Chloé-design. Det er rigtig sjovt. En af mine venner har lige fået en ny sæson af At.Kollektive, og hun bliver ved med at sende mig billeder!
Den nye ECCO-kampagne hylder den moderne familie. Hvad betyder det begreb for dig? For det første emmer det af oprigtighed. Det er virkelig ærligt. Når man taler med Panos eller hvem det måtte være, kender de alle – hvem der henter dig, og hvilken designer der arbejder på hvad. For mig er den moderne familie ... ens venner. Det er det fællesskab, man arbejder med. Jeg tror, vi alle har mange familier. Personligt har jeg forskellige valgte familier. Jeg ville ikke kunne vælge mellem min personlige familie og min vennefamilie og min arbejdsfamilie. Jeg tror, man har brug for at skabe en balance mellem dem alle. De er vores vinduer til verden, steder med tillid og selvsikkerhed.
Hvad ved kollektionen er du mest stolt over? At ECCO er stolt af den. Jeg kom med, fordi jeg mente, vi kunne skabe noget sammen.
Hvad kan vi forvente af din næste ECCO-kollektion? Vi færdiggjorde den ret hurtigt – det tog kun seks måneder. Lige nu er vi i gang med at afslutte den næste, som bliver lanceret i februar 2024. Jeg kan love, at den næste bliver endnu større! Den bliver ved med at vokse. Og fordi det er sommer, er der sandaler inkluderet. Derfra begynder vi at se på de mere langvarige produkter, så vi vil lave nogle nye såler og den slags.
Hvad er det vigtigste, du har lært gennem dit arbejde på denne kollektion? Det hele har ærligt talt været nyt for mig. Jeg har aldrig prøvet den slags fjernarbejde før. Jeg har aldrig arbejdet med en virksomhed, der kun laver sko. Men jeg lærer også at blive overrasket. Jeg har givet Niki en masse muligheder, og han siger helt ærligt, hvad vi kan gøre. Det stoler jeg på, og jeg har intet behov for at presse på. Det er altid meget frit. Jeg har oplevet, at jeg kan arbejde med tillid, selvsikkerhed og glæde.